If vil gøre danskerne mere hjælpsomme

Udfordring

{

If er Nordens førende forsikringsselskab med 3,6 mio. kunder, men har et ønske om at vokse i Danmark. Vi har hjulpet dem med at få flere danskere at tænke If, når de tænker forsikring. Midlet er hjælpsomhed.

Forsikringsmarkedet i Danmark er kendetegnet ved lav grad af oplevet differentiering, hvor produkter er mere eller mindre ens. If ønskede at blive top of mind hos danskerne og opbygge en position, der støttede fremtidigt salg og kundetilfredshed. Bredt kendskab og branding var derfor afgørende for at skabe et stærkt grundlag på det danske marked, som både favnede bredt og som gav mulighed for direkte kommunikation til If’s forskellige undermålgrupper.


Kun ca. 5% er i markedet for køb af forsikringer på et givent tidspunkt. Derfor skulle vi være relevante med andet end priser og produkter på brandniveau. Det var derfor ambitionen, at udvikle en platform, der ramte en nerve i samfundet med et klart link til If som virksomhed og indirekte produkterne. If valgte Advance, fordi de ønskede en langsigtet kommunikationsplatform, der løftede sig over de generiske budskaber og fra start styrkede kendskabet.

Løsning

{

Vi anbefalede If at tage ejerskab på en samtale om hjælpsomhed, som vi kunne understøtte strategisk, indsigtsfuldt og kreativt. Vi så et strategisk stærkt brandfit, fordi If lever af at hjælpe deres kunder, fordi deres payoff ”Rolig, vi hjælper dig” allerede var stærkt forankret deres kultur, og fordi de i 2017 er kåret til at have "Branchens Bedste Kundeservice" inden for pension og finans.


Vi udviklede grundfortællingen ”Hjælpsomhed er en forsikring, vi har sammen”, som et styrende element. Dels for at samle organisationen omkring et værdiskabende formål ud over den daglige service for kunderne, dels for at skabe den nødvendige differentiering og branding i markedet.


Vi tog afsæt i undersøgelser, som viste at 8 ud af 10 danskere over 18 år ikke mener, de er gode nok til at hjælpe andre. Samme undersøgelser viste, at danskerne faktisk er bedre til at hjælpe andre, end de tror. Dette misforhold brugte vi som udgangspunkt for en mission, hvor If kan hylde og udfordre hjælpsomhed med et overordnet formål om at gøre danskerne endnu bedre til at hjælpe hinanden. For at sikre effektiv branding og troværdighed, valgte vi en medarbejder fra kundeservice som fortæller i hovedfilmen. Og for at skabe interesse og engagement omkring hjælpsomhed fandt vi forskning, som viser en række positive effekter både for den hjælpsomme person og modtageren af hjælpen.

Resultater

{

Hjælpsomhed ramte If i hjertekulen internt. Og allerede efter med den første tv-kampagne var det tydeligt at kommunikation også virkede i forhold til markedet. Målinger viste at tv-spottet skabte identifikation og liking til et nyt niveau, som er fuldt på højde tv-spots fra øvrige nordiske markeder, hvor If har markant større markedsandel end i Danmark.


Vi kan se at vores TVC løfter kendskabet og ikke kategorien, og at den meget tydeligt kommunikerer vores budskab om hjælpsomhed.


Rikke Thomsen, kommunikationschef, If.

31 % får et bedre indtryk af If efter at have set TVC’en. Det er i følge analysefirmaet Liveworks fuldt på højde med de bedste film If har vist i Norden.

7 ud af 10

i målgruppen

Så mange fandt det positive budskab om hjælpsomhed nemt eller meget nemt at forstå.

67 %

i målgruppen

Så mange kunne huske filmen at have set filmen.

49 %

i målgruppen

Så mange føler, at If engagerer sig i kundernes hverdagsliv.